Når vi gentager et gammelt mønster igen og igen kan årsagen være, at vi bærer rundt på noget der ikke er vores eget, men at det hører til hos dem før os.
Børn bliver let fanget i et uforløst forhold til deres forældre. For at få familien til at fungere, forsøger børnene at balancere mellem deres forældre. Som små bliver vi nødt til at indordne os for at overleve, men hvis det bliver mere end vi kan rumme, lukker vi ned for vores følelser. Umiddelbart ser det ud til at fungere at lukke af for følelserne, men når vi fortrænger følelser og parkerer dem i det ubevidste, vil det på længere sigt betyde, at vi lukker vores hjerte og bliver ”tænkere”.
Under en opstilling, går vi sammen ind i de mere ubevidste lag for at se på hvor problemet stammer fra. På samme måde som et stykke sammenkrøllet papir foldes ud, folder vi dele af familiens indre liv ud, ser på det som forstyrrer relationerne og skaber orden i uorden.
Da vores forældre og deres forældre selvklart var børn engang, har de måske være ude for oplevelser i deres hverdag som børn, eller senere som voksne, som har forårsaget at de har været på overarbejde i deres familiefelt. På denne måde kan man sige, at ubalancer går i arv og at vi gentager gamle mønstre. I opstillingen løser man konflikter der hvor de opstod.